Nørklerne, Røde Kors Hørsholms frivillige gruppe af flittige hænder

Gør en forskel – bliv aktivitetsleder for nørklerne i Hørsholm

Røde Kors søger en afløser for vores aktivitetsleder for nørklegruppen i Hørsholm, da vores nuværende leder har valgt at træde tilbage i forbindelse med, at hun fraflytter kommunen. Kan du lide at strikke og sy og har lyst til at være tovholder for et fantastisk fællesskab – så er det måske noget for dig?

Gruppen modtager doneret garn og stof fra Røde Kors butikken og syr og strikker efter faste Røde Kors-modeller. Det producerede strikke- og sybørnetøj og tæpper sender Røde Kors ud i verden. Vi kan også lave ting til sårbare i Danmark, og her bestemmer behovet, hvad der laves. Det hele sendes til Røde Kors samlecentral i Kliplev i Jylland.

Den hyggelige gruppe består af 21 ugentlige deltagere samt 11 hjemmenørklere. 

Gruppen samles ugentligt hver tirsdag fra kl. 13.30 -15.30 på Selmersbo Aktivitetscenter, hvor vi har fået stillet et lokale til rådighed samt et lille lager i kælderen til opbevaring af de syede og strikkede arbejder, inden forsendelse til Jylland.

Nørklelederens arbejde består i at registrere og tilmelde nye, interesserede deltagere, hjælpe med tilpasninger / problemer / kontrol af sy- og strikkemodeller, deltage i den lokale Røde Kors bestyrelsesmøder efter behov ca. 6-8 gange årligt, pakning og forsendelse af produktionen 2 -3 gange årligt, samt være ansvarlig for nørklegruppens årlige budget.

Henvendelse til formand Jørgen Jørgensen, mail: hoersholm.formand@rodekors.dk   Tlf. 40 13 77 69

Røde Kors Hørsholm er en veletableret afdeling af Røde Kors med ca. 350 aktive frivillige i en række forskellige lokale aktiviteter som Genbrug, Integration, Besøgsvenner, Indsamling, Vågetjeneste, Nørklere og Første Hjælp, Læs mere på www.rkhorsholm.dk

Nørklerne, Røde Kors Hørsholms frivillige gruppe af flittige hænder