Meld dig som indsamler i Hørsholm

Sådan hjælper pengene fra landsindsamlingen

INGEN skal stå alene, når de bliver ramt af en dødsensfarlig virus. INGEN skal overlades til sig selv, når en livstruende katastrofe på ét skæbnesvangert øjeblik ødelægger ALT. Vi har netop vist, hvor stærkt vores fællesskab er. Nu stiller Røde Kors op igen for medmennesker i nød.

Pengene går blandt andet til akut lægehjælp, mad, vand, omsorg og beskyttelse til børn der desperat har brug for hjælp i Yemen og fra Moria lejren på Lesbos. De går til beskyttelsesudstyr og livsvigtige hygiejnepakker i udsatte corona-ramte områder som tætpakkede flygtningelejre, hvor flygtede familiers liv er endnu mere sårbart, end det allerede var i forvejen.

I Danmark går støtten bl.a. syge hjemløse, der har hårdt brug for omsorg og en varm seng, og til udsatte børnefamilier, der står udenfor fællesskabet. Indsamlingen giver barnet mulighed for at gå til sport, holde fødselsdag eller få en positiv pause og mere selvværd på en Røde Kors-ferielejr herhjemme. 

Vær med til vores landsindsamling søndag d. 4 oktober 2020, når vi samler penge ind til udsatte børn og voksne i Danmark og i verdens brændpunkter.

Sig JA, og vær med til at gå en tur der bl.a. sikrer hjælp til syge hjemløse i Danmark og børn i akut nød i Yemen og fra Moria lejren.

Sig JA til fællesskabet og vær med til at sikre, at INGEN står helt alene. Sammen er vi stærkest.

Du kan give dit JA her: https://www.rodekors.dk/indsamling