oktober 3

Kronprins Frederik er ny protektor for Dansk Røde Kors

Her få dage før landsindsamlingen 2018 meddeler kronprins Frederik at han overtager hvervet som protektor for Dansk Røde Kors.

Kronprinsen overtager hvervet efter hans far Prins Henrik, der var Dansk Røde Kors protektor i 17 år.

Kronprins Frederik afslørede nyheden ved et besøg i Røde Kors Frivilligehus på Østerbro.

Kronprinsen forklarede her til de fremmødte, hvor vigtigt det er for ham, at Røde Kors formår at inddrage ham i deres arbejde og rejser.

– Det betyder meget for mig at være en del af Røde Kors, og at jeg får mulighed for at komme helt ud og tæt på de enkelte mennesker og møde dem i øjenhøjde, siger kronprins Frederik.

Det gælder også ved landsindsamlingen på søndag, den 7. oktober. Herom sagde kronprins Frederik i følge Billed Bladet:

Der er brug for flere indsamlere

– Sidst men ikke mindst, så er der en indsamling lige rundt om hjørnet på søndag. Det er en stor indsamling med Røde Kors’ mange frivillige. Der er allerede mange indsamlere klar, men der er brug for endnu flere til indsamlingen.

Selv er kronprinsen i Argentina på søndag, men mon ikke han får mulighed for at følge med og se resultatet af landsindsamlingen.

Du kan melde dig som indsamler HER

Kronprins Frederik 1. oktober 2018 Røde Kors protektor
Foto: Franne Voigt

Tags


Kunne dette også være interessant?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}