maj 26

Myanmar et land i forbedring

Den 21/5-2015 havde vi besøg fra ledelsen hos Røde Kors i Myanmar (det tidligere Burma).
Myanmar er et af de 75 lande der i 2003 blev udvalgt til “Countdown to 2015”. Projektet er ledet af FN sammen med de største NGOer og udvalgte professionelle virksomheder. Projektet har til formål at måle udviklingen i dødelighed under fødsel, børnedødelighed og børns helbred generelt for at sikre bedre fremtidsmuligheder.

I 2013 indgik Dansk og Norsk Røde Kors en samarbejdsaftale med Røde Kors i Myanmar.

I Myanmar er Røde Kors repræsenteret lokalt 350 steder i byer med cirka 100.000 indbyggere. Det er primært de unge der træder til ved humanitære katastrofer.  Præsidenten for Røde Kors Myanmar, Professor Tha Hla Shwe, er selv 75 år gammel og arbejder for at få flere ældre til at være aktive i Røde Kors. Udfordringen ligger blandt andet i at man i Myanmar tænker på det næste liv når man er omkring 50, derfor er det svært at få aktiveret de ældre. Det er noget der arbejdes intensivt på, da de unge ofte rejser væk når de skal uddanne sig.

Den største naturkatastrofe var cyklonen i 2008 som dræbte omkring 200.000 og sendte landet ud i en enorm humanitær katastrofe. Heldigvis har mange hjælpeorganisationer hjulpet landet siden og ny viden har rustet landet bedre. Det tog tre år bare at komme lidt på fode og begyndelsen til nye afgrøder kunne ses. Delegationen fra Røde Kors i Myanmar er optimistiske og sætter stor pris på det tætte samarbejde med blandt andet Røde Kors i Danmark.

 


Tags


Kunne dette også være interessant?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}