Årets første Røde Kors forsamling i Hørsholm er generalforsamlingen med foredrag. Og årets foredrag er en hyldest til de frivillige
Bestyrelsen i Røde Kors Hørsholm Afdeling har netop udsendt indkaldelsen til ordinær generalforsamling. Indkaldelse med dagsorden ligger i medlemmernes indbakker og kan desuden findes nederst på siden her som PDF.
Generalforsamlingen finder sted torsdag den 26. februar kl. 18.00 i Aktivitetscentret Sophielund, Sophielund 25, 2970 Hørsholm.
Fortsættes under foto
Alle medlemmer og frivillige i ’Røde Kors Hørsholm Afdeling’ har ret til at deltage med taleret. For at kunne stemme skal man være medlem. For nye medlemmer skal kontingent være betalt senest 20 dage før generalforsamlingen. Ingen kan stemme via fuldmagt.
Der er adgang fra kl. 18.00. Lokalafdelingen byder på sandwich, vand og kaffe.
Fortsættes under foto
Kl. 18:30 indledes mødet med et foredrag af vores egen Jerry Ritz, Aktivitetsleder for Kommunikation. Jerry, der er musik- og teaterproducent, har arbejdet med de største stjerner i dansk og international showbizz.
I sit foredrag vil han fortælle om sit liv og de mange kendte kunstnere har arbejdet sammen med og nogle af de frivillige som han har mødt i Røde Kors Hørsholm, som han kalder – de virkelige stjerner!
Herefter starter den egentlige Generalforsamling kl. 19.05


