Røde Kors’ egen Jerry Ritz har mødt den friske landsholdsspiller Josefine Hasbo til en snak om livet og stillet hende en række spørgsmål, blandt andet om hvad det giver hende at være aktiv som frivillig besøgsven.
Josefine Hasbo tog studentereksamen sidste sommer fra Rungsted Gymnasium med et flot gennemsnit på 11.5, og det var meningen at hun skulle have rejst til USA. Josefine og Jerry har nogle fælles interesser, så samtalen gled let. Han er tidligere medlem af bestyrelsen for Rungsted Gymnasium og dedikeret fan af fodboldklubben Brøndby.
Hvad fik dig til at blive besøgsven?
I august 2020 skulle min destination have været Harvard University i Cambridge, Massachusetts, USA, hvor jeg er indskrevet til deres 4-årige bachelorprogram. Som konsekvens af COVID-19 besluttede jeg mig i stedet for at udskyde min studieplads til næste år. Jeg fik derfor dette uventede, men unikke dannelsesår efter gymnasiet, som jeg gerne ville give indhold. Og så tænkte jeg, da jeg så Røde Kors’ opslag om at blive besøgsven: ”Netop det her er indholdsrigt for mig; det er at sprede positiv energi, være tilstede i nuet og give andre et smil på læben”. Jeg kunne derfor ikke komme i tanke om en bedre mulighed end at blive besøgsven for en, som har behov for selskab, et lyttende øre eller blot en varm hånd”.
Hvor hørte du om Røde Kors’ besøgsvenner?
I forbindelse med at jeg blev student i sommer, og derfor de seneste 3 år har brugt meget af min tid på at studere og spille elitefodbold, havde jeg et stærkt ønske om at lære og mærke livet – uden for skolebænken – gennem frivilligt arbejde. Da Røde Kors er en anerkendt organisation inden for netop dette område, faldt jeg tilfældigvis over en artikel med efterspørgsel på besøgsvenner i Hørsholm Kommune på Røde Kors’ website. Til min store glæde var der et billede af vores dygtige aktivitetsleder Lisbeth Valentiner, som gjorde, at jeg fik lyst til at række ud.
Hvad betyder det for dig at være noget for Kirsten?
Det betyder utrolig meget. Hver onsdag, som ofte er den dag, jeg besøger Kirsten, glæder jeg mig og mit smil er lige så stort, når jeg går derfra! Tanken om, at Kirsten sidder i sin stol i sit køkken med radioen skruet op for hendes østrigske yndlingsmusiker – så næsten naboerne kan høre det – og venter på, at jeg kommer ind ad døren. Det er virkelig et lyspunkt på ugen. Det, der også betyder noget for mig, og som jeg beundrer Kirsten for, er hendes evne til at udtrykke taknemmelighed for mine besøg, og sågar har hun udtrykt: ”Hvad skulle jeg dog gøre uden dig, Josefine?”. Jeg har virkelig mærket værdien af at give – og hold op – hvor får man også meget igen! Relationen mellem ung og gammel er virkelig undervurderet. Der er utrolig mange oplevelser og aspekter af livet, som man kan spejle sig i og lære af. Det har givet mig nye og livsbekræftende perspektiver på, hvordan man skal huske at nyde hver dag og sætte pris på dem omkring sig. Det lyder som en kliché, men det har altså en dybde og værdi, som jeg desværre tror, de fleste glemmer i farten ved praktiske gøremål eller i jagten på næste karriereskridt.
Det har også været indholdsrigt og en øjenåbner for mig at opleve Kirstens store kærlighed til hendes afdøde mand, som desværre gik bort i foråret efter 60 års ægteskab. Det har åbnet vores samtaler – over spisebordet med en småkage og en kop te dertil – til at være fortællinger om livets milepæle med hendes partner. Det er inspirerende og unikt, hvor meget livsviden man kan få ved blot som ung at have en interesse for en ældre person; det er alligevel en sjat, at Kirsten har haft 70 år mere på benene end jeg.
Jeg føler mig i hvert fald meget heldig og privilegeret over, at jeg kan mærke mit smil og tilstedeværelse spreder glæde og giver værdi for Kirsten”.
Kan du anbefale andre unge at blive besøgsven?
Jeg kan meget varmt anbefale at blive besøgsven! Det er en utrolig givende oplevelse, hvor du får en betydningsfuld relation, der ikke kun udvider din horisont og udvikler dine menneskelige egenskaber, men også skaber værdifulde og sjove minder.
Når du ikke er besøgsven, hvad laver du så?
I efteråret 2020 arbejdede jeg i 3 måneder som Office Assistant for en spændende virksomhed ved navn Bonzer. Jeg har dog været så heldig at få muligheden for at tilegne mig mere viden i mit såkaldte dannelsesår, så jeg fra starten af januar i år har arbejdet som Project Assistant i startup-virksomheden Next11.
Derudover sidder jeg i bestyrelsen i nonprofitorganisationen Danish Students Abroad (DSA), som arbejder for at forbedre mulighederne for danske studerende, som ønsker at komme til udlandet – igennem rådgivning, politisk arbejde og partnerskaber.
Tirsdag og torsdag morgen har jeg også fornøjelsen af at morgentræne 15-20 fodboldpiger i Brøndby. Dette nyder jeg virkelig, da jeg får muligheden for at udvikle andre piger ved hjælp af de egenskaber, jeg selv har tillært mig. Dét at bidrage til andres udvikling bidrager endvidere til min egen udvikling, hvilket jeg synes er fantastisk!
Hvad er dine fritidsinteresser?
Det væsentligste at nævne må være, at jeg er elitefodboldspiller på Brøndbys kvindeligahold, og at jeg generelt er utrolig glad for sport. Jeg har gennem kvindelandsholdet været så privilegeret at kunne rejse verden rundt, så netop det at opleve andre lande og kulturer har også min store interesse! Dertil kommer det sociale, som i mange tilfælde kan siges at være drivkraften til at motivere mig i andre foretagender. Derfor sætter jeg virkelig pris på den tid, som jeg tilbringer sammen med familie og venner. Én aktivitet, som jeg især er begyndt at sætte pris på over de seneste år, er læsning. Læsning er med til at gøre mig til et helt menneske, og jeg nyder derfor at fordybe mig i forskellige bøger; både i fysisk format og som lydbog.
FAKTA
Navn: Josefine Hasbo
Alder: 19 år Folkeskole: Vallerødskolen
Gymnasium: Rungsted Gymnasium (2017-2020)
Opvokset og bor i: Rungsted Kyst
Fritid: Spiller fodbold på Brøndbys kvindeligahold, som hun vandt guld med sidste år. Blev i foråret 2020 udtaget til kvindelandsholdet.
Fremtid: Er optaget på Harvard University USA til en 4-årig uddannelse med start fra august 2021
Josefine i DBU’s spillerdragt. Foto: Anders Kjærbye/fodboldbilleder.dk
Josefine og Kirsten. Foto: Jerry Ritz