september 27

Charlotte og Martin samler ind sammen med deres tre børn

0  comments

Søndag den 3. oktober er datoen hvor Røde Kors samler ind over hele landet, og som de tidligere år er Røde Kors Hørsholm i fuld gang med at organisere indsamlingen og hverve nye indsamlere for at få besat de 100 ruter i kommunen.  

Krige og konflikter rammer uskyldige børn

Nye som indsamlere i år er familien Hagelquist/Mørkebjerg fra Folehavekvarteret. Familien består af Mynte 5 år, Alberte 8 år, William 11 år og deres forældre Charlotte Hagelquist 40 år og Martin Mørkebjerg 42. Martin fortæller: ”Vi fik en opfordring fra en bekendt med tilknytning til Røde Kors, om at tage en indsamlingsrute, da de mangler indsamlere i Hørsholm”. 

Charlotte tilføjer: ”Vi har aldring samlet ind før, men tænkte at her kunne vi gøre en forskel for mennesker i nød. Vi hørte, at en stor del af de indsamlede midler er øremærket til indsats for børn og det tiltalte os, for det er kendt at krige og konflikter rammer uskyldige børn”. 

”Så vi var ikke i tvivl om, at det skal vi bare prøve! Vi håber på at blive godt modtaget, når vi kommer rundt i vores eget kvarter,” siger de begge.    

Stort behov for flere indsamlere i Hørsholm

Jerry Ritz, der er kommunikationsansvarlig og bestyrelsesmedlem i Røde Kors’ lokale afdeling byder familien Hagelquist/Mørkebjerg velkommen og tilføjer:

”Det er så vigtigt, at flere gør som Charlotte og Martin og melder sig som indsamlere og afsætter et par timer søndag den 3. oktober, for at vi kan nå et godt resultat. Vi har desværre mærket at et markant fald i antal indsamlere, noget skyldes helt klart Corona-epidemien, men også at gennemsnitsalderen på de trofaste indsamlere efterhånden er meget høj og nogle derfor naturligt falder fra. Derfor appellerer vi til børnefamilier som Charlotte og Martin, så vi får et generationsskifte og får inddraget børnene i en tidlig alder, så de bliver bevidst om at man virkelig kan gøre noget selv, i bedste ”Greta Thunberg-stil”, og ikke bare skal se passivt til, men tage ansvar for den verden vi lever i”.

Klingende mønt suppleret med MobilePay

Jørgen Jørgensen, formand for Røde Kors Hørsholm, siger:

”Vi er naturligvis glade og taknemmelige for den mange donationer som vi året igennem modtaget til vores to genbrugsbutikker, men håber at det igen bliver muligt at skabe større interesse for den årlige indsamling og at flere vil melde sit til en indsamlingsrute.”

”Vi er bekendt med at folk ikke ligger inde med kontanter længere. Derfor har det været interessant at se den gode udvikling med brugen af MobilePay, som rigtig mange benytter, når vores indsamlere stå med indsamlingsbøssen hvor MobilePay nummeret er anført”.

Hvis man ønsker at gå en rute, skal man tilmelde sig på www.rodekors.dk    

Familien Charlotte Hagelquist og Martin Mørkebjerg, samler ind til nødhjælp for Røde Kors sammen med deres 3 børn, fra venstre Mynte (5 år), William (11 år) og Alberte (8 år).  Foto:  Jerry Ritz/Røde Kors
Familien Charlotte Hagelquist og Martin Mørkebjerg, samler ind til nødhjælp for Røde Kors sammen med deres 3 børn, fra venstre Mynte (5 år), William (11 år) og Alberte (8 år). Foto: Jerry Ritz/Røde Kors

Familien Charlotte Hagelquist og Martin Mørkebjerg, samler ind til nødhjælp for Røde Kors sammen med deres 3 børn, fra venstre Mynte (5 år), William (11 år) og Alberte (8 år).  Foto:  Jerry Ritz/Røde Kors

Nøgletal

En rute giver ca. 1000 kr. i indsamlingsbøssen

I 2020 var ca. 14.000 mennesker på gaden for at samle ind

I 2020 samlede vi 13,5 mio. kr. ind

Priseksempler

Når vi tømmer indsamlingsbøtterne, er der i snit 1.000 kroner i hver. Det svarer til:

1 hel måneds livsreddende mad til 20 krigsramte børn

Akut lægehjælp til 4 sårede, der har brug for en ambulance

6 måneders støtte til et sårbart barn i en udsat familie

En vigtig og selvtillids-opbyggende dag på en ferielejr for 5 udsatte børn

Kilde: Røde Kors


Tags


You may also like

Reservér søndag den 3. oktober

Reservér søndag den 3. oktober
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}